Vivian Skovbjerg
  • Tekstforfatter
  • Kommunikationsrådgiver
  • Idégenerator
  • Konceptudvikler
  • Projektleder

Der var lidt mørkt…
… derovre i Jylland. Måske lyset ville være bedre i hovedstaden? Det var værd at undersøge, tænkte den unge bankpige. Som ud over lokkende spotlight var fristet af de skrå brædder. To fluer med ét smæk. Bankjob i København og samtidig mulighed for at smage på skuespilleriet.

Pige træd varsomt…
… thi scenen er skrå. Fast stod hun godt nok, men det blev alligevel ikke på scenen, de kreative talenter foldede sig ud. Hun fik nemlig en chance, som hun skyndte sig at gribe.

Det var en fredag eftermiddag…
… chancen pludselig var der. Et brev til en halv million bankkunder skulle ud. Bureauet havde prøvet og prøvet, og marketingchefen var i panik. ”Lad mig” – sagde hun og spidsede pennen. For hun vidste, hun var født med ord som blodtype. Hun fik testet sit talent. Hun bestod. Og tre timer senere var en tekstforfatterspire født.

Hun voksede og voksede…
… og tekstforfatterspiren viste sig at have saft og kraft til at vokse sig stor. Godt hjulpet af en akademisk eksamen, masser af målrettede tekstkurser og god træning i jobs som konsulent/tekstforfatter i Bikuben (1986-1994), projektleder/tekstforfatter hos Codan Forsikring (1996-1998) og marketingchef/tekst-forfatter hos Scheel & Orloff (1998-2000). I 2001 etablerede hun TextCompany og skrev tekstforfatter & kommunikationsrådgiver på sit visitkort. Se her, hvilke kunder, hun har arbejdet for.